Psykoterapeut, parterapeut og familieterapeut Annette Whimster
Erfaring
Jeg har mange års erfaring med individuelle, par og familier.
Selvstændig praksis siden 2019.
Tidligere arbejdede jeg som familiekonsulent i Københavns Kommune, hvor jeg var ansat i 12 år. Her arbejdede jeg som psykoterapeut, familieterapeut og konfliktmægler. Jeg talte med familierne om børns følelsesliv, børneopdragelse, grænsesætning, konfliktløsning, omsorgssvigt, tidlig tilknytning mellem små børn og deres forældre, parterapi, skilsmisse, samarbejde efter skilsmisse og konflikter mellem skilte forældre. Jeg har mange års erfaring med tæt samarbejde med psykologer, sundhedsplejersker, støttepædagoger og socialrådgivere.
Jeg deltager løbende i IFS supervision og i IFS terapi for at udvikle mig, holde mig fagligt skarp og være på plads og tilpas i mit eget liv.