Vrede

I både individuel terapi, parterapi og familieterapi er vrede en hyppig gæst i rummet. Det er der en god grund til.

Vrede er en af de menneskelige grundfølelser og derfor en vigtig følelse for os at lytte til i os selv. Den er et signal til os om, at en grænse, en værdi eller et behov bliver overskredet eller overhørt. På den måde kan man sige, at vredens intention er positiv. Den vil vække vores opmærksomhed på noget, der er vigtigt for os. Vi skal lytte. Vi skal tage alvorligt.

Vreden markerer vores individuelle grænser for, hvad vi vil og ikke vil. Hvis nogen kommer for tæt på, får vi lyst til at skubbe væk, hvis andre krænker os, får vi lyst til at sige fra. Man kan sige, at vreden passer på vores integritet. Samtidig passer vreden også på vores behov. Hvis vi som børn føler os forladte og ubeskyttede kan det gøre os vrede. Vi kan blive vrede, hvis vi er sultne og ikke får mad. Eller hvis en forfremmelse går vores næse forbi eller en anden lægger an på vores kæreste. Vreden markerer således både vores grænser og vores behov.

Under vreden kan der ligge stor sårbarhed. Vreden står som en kriger og forsvarer det sårbare, så vi ikke mærker vores angst, vores forladthed, vores følelse af utilstrækkelighed og vores dybe sorg.

Særligt når det gælder vrede, er det vigtigt at skelne mellem intention og effekt. For selv om vredens intention grundlæggende er positiv for os selv, fordi den gør opmærksom på noget, som er vigtigt for os, så kan dens effekt være skræmmende og voldsom. Vi kan skubbe mennesker fra os og vi kan gøre skade på andre. I værste fald kan vreden ødelægge vores vigtige relationer. Særlig slemt bliver det, når det går ud over vores børn, der ikke har mulighed for at vælge os og vreden fra. Når det sker får vreden ofte skyldfølelsen og selvhadet som følgesvend, der gør hvad de kan for at tøjle vreden.

Nogle gange bygger vreden sig langsomt op og vi kan lægge mærke til den, lytte til den og udtrykke den med velvalgte ord. Så kan den blive den en konstruktiv del af vores relationer og hjælpe os til at mærke og respektere grænser og behov. Andre gange kommer den hurtigt, måske uventet, og voldsomt. Den kan føles ukontrollerbar, som om den overtager os og vi gør og siger ting, som vi efterfølgende fortryder.

Det er ofte i vores tætteste relationer, at vi er allermest investerede og sårbare. Og netop derfor er det også ofte her, at vreden bliver voldsom. Vores forældre, vores partner, vores børn vil for mange mennesker være dem, der kan udløse vrede i os.  Intensiteten er ofte et signal om, at vreden trækker energi fra oplevelser, vi har haft tidligere i vores liv. Når vi så står i en situation, der bevidst eller ubevidst minder os om de gamle oplevelser, så kan det udløse en vrede, der virker uproportional i forhold til den aktuelle situation.

Man kan sige, at vores sansesystem fornemmer, at der er fare på færde og reagerer for at beskytte os. Problemet er, at vores reaktioner kan ske på baggrund af en oplevelse af en fare, der ikke længere er aktuel. Som for eksempel soldaten, der kommer hjem fra krig og reagerer voldsomt på høje lyde og pludselige bevægelser. Eller hvis vi skælder kæresten ud for at komme lidt for sent, fordi det minder os om alle de gange, vi som barn blev brændt af, når vi ventede på en forælder, der ikke kom.

Når vreden bliver voldsom og intens i vores daglige liv, kan det være en god idé at arbejde med den i psykoterapi. Særligt IFS terapi er meget effektivt i forhold til at lære vores vrede at kende, forstå den, tage hånd om den og transformere den til mere konstruktive udtryk.  Første skridt er at blive nysgerrig på vores vrede: Kære vrede, hvad er det, som du forsøger at fortælle mig?