Sorg

Sorg kan tage længere tid end du havde forventet. Omgivelserne kan tro, at du er videre eller begynde at presse på for, at du skal komme videre.  Det er også nærliggende selv at blive utålmodig med sig selv og have svært ved at forstå, hvorfor det er så svært at blive rigtig glad igen.

Psykoterapi kan være meget hjælpsomt i den proces. Gennem samtalerne finder du større klarhed over, hvad tabet har betydet for dig og dit liv og følelserne bliver lettere at forstå og rumme. Terapien kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken plads og fylde den eller det mistede skal have i dit liv.

Efter den første svære periode er sorg ofte noget, der kommer og går. Sådan kan det blive ved resten af livet, selv om sorgen og det mistede oftest fylder anderledes med tiden. Tidligere troede man, at man skulle igennem sorgen og lægge det mistede bag sig. Nu er der en forståelse for, at det mistede altid vil være en del af en og at det handler om at finde den rette plads til det mistede i det fortsatte liv.

Sorg kommer i mange former og afskygninger og kan være en reaktion på tabet af en partner, en nær relation, et job, dit sunde helbred, dine drømme for livet eller andre betydningsfulde ting i dit liv.

Det, der aldrig blev, kan også sætte sig som en dyb oplevelse af sorg. Den kærlighed, vi ikke fik, den lykkelige kernefamilie, barnet vi ikke fik, karrieren, livsdrømmen eller bare følelsen af at høre til i verden og have en plads.

Tabet af vitalitet, som ofte mærkes som depression, er en af de dybeste sorgfyldte tilstande. At have mistet gnisten, glæden, troen og tilliden til livet og os selv i det.

Sorgen kan og skal ikke kureres. Sorg er en del af livet, da intet varer ved uforandret. Det eneste uforanderlige er, at alting er i forandring. Tab ligger i alle forandringer, også den vi ønsker os og glæder os over. Derfor skal vi have en åben og fortsat dialog med sorgen i vores liv så vi ikke forstener i den og lukker ned for vores vitalitet.

Sorg er ikke et problem, der skal løses, ikke en tilstand, der skal medicineres, men et dybt møde med en essentiel oplevelse af at være menneske”

Francis Weller